Døvlingvej 1, 9700 Brønderslev

128 kvm villa i den romantiske stil!

Velkommen til dejlige Brønderslev og Døvlingvej 1, hvor jeres nye liv kan begynde. Dette er boligen til jer, som ønsker den nordjyske stemning i en by, som har alt det fornødne inden for cykel afstand, men stadig med under 30 min. kørsel fra Aalborg.

På Døvlingvej 1 kommer I til at bo tæt på grønne områder, hvor hunden nemt kan luftes, barnevognen kan trilles med eller løbeturen kan tages. Tag en runde omkring søen i Rhododendronparken og sving forbi en af byens gode dagligvarebutikker efter lidt lækkert til aftensmaden på vejen hjem.

Byen har flere gode folkeskoler, hvor ungerne nemt selv kan komme til på cykel – så intet behov for det store praktiske planlægningsarbejde. Er børnene lidt større, så har Brønderslev også sit eget gymnasium, hvor ungdomsuddannelsen kan tages – har den unge voksen andre planer, så er der kun 21 minutter med tog til Aalborg. Brug Brønderslev Hallerne til fritidsaktiviteterne – både for store og små.


Når I nærmer jer huset, bliver I mødt af husets velholdte hvide facade med røde tegl - Det udstråler bare romantik og ro. Parker blot bilen i carporten og træd ind i husets rummelige og praktisk entre. Her er der lagt gode klinker, som både egner sig perfekt til beskidte støvler efter gå-turen og passer perfekt til husets romantiske stil.

Fra entreen er der adgang til ét af husets tre værelser, som vil være oplagt til kontor eller værelse til teenageren som blot skal kunne snige sig ind og ud.

Videre fra entreen åbner boligens hjerterum sig op. Et skønt åbent køkkenalrum sammen med stuen, som har brændeovn. Flotte plankegulve, som igen passer perfekt til husets stil og charme. Her er det ikke svært at forestille sig en hverdag med madlavning i køkkenet, imens familie og venner hygger sig i stuen foran den varme brændeovn.

Huset har derudover et dejlig størrelse badeværelse, hverken for stort eller for småt, med gulvvarme. Boligens soveværelse har indbygget skabsvæg, så der er god plads til tøj opbevaring.

I den modsatte ende af huset ligger husets sidste værelse. Her har man udnyttet lofts højden og bygget en åben hems på - perfekt til skrivebords plads!

Fra køkkenet er der udgang ud til et dejligt stort bryggers, hvor de praktiske gøremål kan ordnes.

Dette er et hus som man forelsker sig i - se blot på sælgerne der har boet her i over 30 år!

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.